Flåter er små blodsugende mider, der lever af at suge blod fra dyr og mennesker. De fleste kender den almindelige skovflåt, men faktisk findes der flere arter i Danmark – og de adskiller sig både i udseende, levevis og i, hvilke sygdomme de kan overføre. At kende forskel på dem kan være nyttigt, især hvis du færdes meget i naturen eller har kæledyr, der opholder sig udendørs. Her får du et overblik over de mest almindelige flåtarter i Danmark og hvor de typisk findes.

Skovflåten – den mest udbredte

Den almindelige skovflåt (Ixodes ricinus) er langt den mest kendte og udbredte art i Danmark. Den findes overalt i landet, især i fugtige skovområder, højt græs og krat, hvor den venter på forbipasserende dyr eller mennesker.

Skovflåten er lille – kun et par millimeter i diameter, når den ikke har suget blod – men kan svulme op til flere gange sin størrelse efter et måltid. Den er aktiv fra tidligt forår til sen efterår, og mildere vintre har gjort, at den i dag kan findes næsten hele året.

Det er skovflåten, der kan overføre sygdomme som borreliose og TBE (tick-borne encephalitis). Risikoen for smitte varierer dog geografisk, og TBE findes kun i enkelte områder, primært på Bornholm og i Nordsjælland.

Husflåten – den uønskede gæst indendørs

Husflåten (Rhipicephalus sanguineus), også kaldet den brune hundeflå, er ikke oprindeligt hjemmehørende i Danmark, men kan dukke op, når den importeres med hunde, der har været i Sydeuropa. I modsætning til skovflåten kan husflåten trives indendørs, især i varme og tørre omgivelser som hundekurve, revner i gulve og bag paneler.

Husflåten angriber primært hunde, men kan i sjældne tilfælde også bide mennesker. Den kan overføre sygdomme som ehrlichiose og babesiose hos hunde, som kan være alvorlige, hvis de ikke behandles.

Hvis du har haft hund med på ferie i udlandet, er det en god idé at tjekke den grundigt for flåter, inden den kommer ind i huset – og holde øje med tegn på kløe eller feber efter hjemkomst.

Læs også:

Rotternes tilpasningsevne: Sådan klarer de sig i og omkring vores boliger

Skadedyr

Rotter har en bemærkelsesværdig evne til at tilpasse sig livet tæt på mennesker. Artiklen dykker ned i, hvordan de udnytter vores boliger og bymiljøer, hvorfor de trives så godt i vores nærhed, og hvad deres tilstedeværelse fortæller om byens sundhedstilstand.

Borebiller i træ: Sådan genkender du de første tegn på angreb

Skadedyr

Borebiller kan gemme sig længe i træet, før du opdager dem – men der er tydelige tegn, hvis du ved, hvad du skal kigge efter. Få gode råd til at genkende et aktivt angreb og beskyt dit træværk mod de små, men ødelæggende insekter.

Tæger i hjemmet – sådan kommer de ind, og sådan holder du dem ude

Skadedyr

Tæger kan snige sig med hjem efter en tur i naturen og skabe ubehag, selvom de sjældent formerer sig indendørs. Få gode råd til, hvordan du opdager, fjerner og forebygger tæger i hjemmet, så du kan føle dig tryg året rundt.

Vælg den rette skadedyrsfælde: Find den bedste løsning til dit problem

Skadedyr

Er du træt af mus i køkkenet eller myrer i vindueskarmen? Denne guide hjælper dig med at vælge den rette skadedyrsfælde til dit behov – uanset om du ønsker en hurtig, miljøvenlig eller human løsning. Få overblik over de bedste metoder til at skabe et skadedyrsfrit hjem.

Engflåten – den nye art på vej frem

Den dermacentor reticulatus, ofte kaldet engflåten, er en nyere art i Danmark, som tidligere kun fandtes længere sydpå i Europa. Den er større end skovflåten og har et karakteristisk mønster på rygskjoldet, der gør den lettere at genkende.

Engflåten trives i åbne, fugtige områder som enge og moser, og den er aktiv tidligere på året end skovflåten. Den kan overføre sygdommen babesiose til hunde, men udgør sjældent en risiko for mennesker.

Observationer tyder på, at engflåten langsomt spreder sig nordpå, muligvis som følge af klimaændringer. Derfor forventes den at blive mere almindelig i Danmark i de kommende år.

Forskelle i adfærd og levesteder

Selvom flåterne ligner hinanden, har de forskellige præferencer for både klima og værter:

• Skovflåten foretrækker fugtige skovområder og angriber både mennesker, hjorte, mus og fugle.
• Husflåten trives i varme, tørre omgivelser og angriber primært hunde.
• Engflåten findes i åbne landskaber og angriber især større pattedyr som hunde og ræve.

Fælles for dem alle er, at de har brug for blod for at udvikle sig gennem deres livsstadier – fra larve til nymfe og voksen. De kan overleve i måneder uden føde, hvilket gør dem sejlivede og svære at udrydde helt.

Sådan beskytter du dig og dine dyr

Selvom flåter er en naturlig del af økosystemet, kan de være generende og i nogle tilfælde sundhedsskadelige. Heldigvis kan du gøre meget for at beskytte dig selv og dine kæledyr:

• Brug lange bukser og lukkede sko, når du går i højt græs eller skov.
• Tjek krop og tøj for flåter efter ophold i naturen – især bag knæ, i armhuler og ved hårgrænsen.
• Brug flåtmidler til hunde og katte efter dyrlægens anbefaling.
• Fjern flåter hurtigt med en flåttang – jo kortere tid den sidder, desto mindre er risikoen for smitte.
• Hold græsset kort i haven og fjern løv og krat, hvor flåter kan gemme sig.

Ved at kende forskel på arterne og deres foretrukne levesteder kan du bedre vurdere risikoen og tage de rette forholdsregler – både for dig selv og dine dyr.

Flåter er små, men viden gør en stor forskel

Flåter er ikke farlige i sig selv, men de kan være bærere af sygdomme, som det er vigtigt at tage alvorligt. Med et vågent øje, god forebyggelse og hurtig fjernelse af flåter kan du trygt nyde naturen – også i de områder, hvor de små blodsugere trives bedst.